Nyt fra glasmagasinet uge 7

13/02/2015

Selvom det har været vinterferie, så har vi haft travlt her på glasmagasinet. Jens var forbi både mandag og tirsdag for at fotografere glas. Så der var travlhed mandag med at få nummereret og sat på plads, inden han kom igen om tirsdagen. Ellers var der ikke plads på vores foto- og nummereringshylder. Vi har nemlig et meget lavpraktisk system dels med to reoler til glas, der skal fotograferes, dels to reoler til glassene, når de er blevet fotograferet. Her står de klar til at blive påført et nummer og komme på plads. Der er plads til ca. 150-170 genstande på hvert sæt reoler alt efter størrelse. Men, lige i øjeblikket hvor registreringen går super stærkt, så er både hylderne med glas til fotografering (som skal bæres i kælderen) oppe på kontoret og dem nede i kælderen fyldt i løbet af kort tid. Selvom det propper lidt til, så er det rigtig, rigtig godt, at vi nu får registreret så meget igen. Vi nærmer os glas nr. 22.500.

Enkelte af de frivillige har holdt lidt ferie,  og jeg holdt en feriedag i onsdags, men ellers har vi, som skrevet, arbejdet, som vi plejer. Jeg pakker stadig ud på livet løs. Der er vel ca. 12 paller tilbage af kunstglasset – med hver 12 kasser. Alene i denne uge har jeg tømt fire kasser med lidt af hvert. Især har der været en del af Per Lütken glas, men også flere af Torben Jørgensens inklusive flere af hans massive brevpressere og skulpturer.

Torsdag havde vi et kort besøg af Peer (tidligere glasmager på Holmegaard) fra Rosendahl/Holmegaard. Han havde et par lånte genstande med retur til os, og så skulle han låne en boltsaks til klukflasker med til Hørsholm. Det er med at udnytte ekspertisen, mens den er her, så jeg fik lige Peer til at gå en runde ved vores borde ude i hallen. Han kunne da hjælpe med et par enkelte stykker, så det var ikke så tosset endda 🙂

Ellers er der ikke sket det store. Næste uge bliver mere travl, og min kollega Else kommer et smut forbi igen på mandag. Hun er jo i gang med sin interview-runde, og denne gang er det Stanislaw, der skal fortælle om sin tid på glasværket. Alle interviewene bliver renskrevet. Anne har lovet at give en hjælpende hånd med det, da hun er vant til den slags fra sit tidligere job. Jeg glæder mig meget til at læse dem.

For nogle uger siden pakkede jeg en hel masse glas ud af kasserne, der er designet af Sidse Werner. Nu er de efterhånden blevet registreret allesammen. Det har bestemt ikke været en let opgave at identificere glassene. Det krævede blandt andet en grundig oprydning i hendes tegningsmateriale. Her er et eksempel på det, jeg pakkede ud. En lille unika skål i klart og meget friskt lysegrønt glas fra 1974 – et år hvor hun tilsyneladende lavede en del eksperimenter (NÆM2204x21704)

02204x00021704

Det var alt for denne uge.

God weekend

Susanne

Reklamer

Nyt fra Glasmagasinet uge 18

02/05/2014

Så er endnu en travl uge på Glasmagasinet ved at være ved vejs ende. Da museets databaser ikke blev lagt sammen i denne uge alligevel, så har vi jo kunnet registrere glas som sædvanligt. Det betyder, at vi nu kun er 100 nr. fra at runde 18.000. Spændende – det bliver jo i næste uge 🙂

I denne uge er der sket lidt af hvert. I den store hal er der et stort vinduesparti mod syd, hvorigennem solen bager og giver os en temperatur langt over 30 grader på en varm sommerdag. Det har længe været et stort ønske at få gardiner eller solfilm for vinduerne. Glasset kan slet ikke tåle de meget svingende temperaturer mellem dag og nat, og de kan heller ikke tåle at stå lige i den varme sol. Men, i denne uge skete det så endelig: Vi har fået solfilm på vinduerne til at tage solens skarpe stråler – og det virker virkelig! Temperaturen er ikke helt så høj inde i hallen, og glassene står nu mere i skygge. Der er også helt tydeligt blevet lidt mere mørkt i hallen.

Tirsdag formiddag var jeg en tur på glasværket sammen museets arkitekt, Trine, der ellers normalt huserer på Bornholm med restaureringen af Hammershus. Trine og jeg er nemlig blevet bedt om at lave en oversigt over bygningernes alder og tilstand, så det kan komme med i fondsansøgningerne. Det er nok den mest vanskelige opgave, jeg hidtil er blevet sat på. Det er ikke helt nemt at finde en datering på alle de bygninger. Der er virkelig sket mange knopskydninger på glasværket siden 1825. Men de har jo også haft 175 år til at udvide og bygge om. Vi havde allieret os med Verner, der viste os rundt og fortalte om bygningerne – og om, hvor han har boet gennem tiden. Det var ret spændende. Én ting er at læse om bygningerne, men det er noget helt andet at se dem i virkeligheden og få fortalt, hvad de forskellige bygninger har været anvendt til. Det kommer ligesom mere under huden på én, når man har gået rundt og set det, samtidig med at nogen fortæller. Nu kan Trine og jeg meget nemmere arbejde videre på opgaven.

Jeg har også fået samlet flere ting sammen til vask af flasker og emballage. Der skal bruges alverdens mærkelige grej inklusiv flaskerensere i ministørrelse. Det er ikke det hele, der har været lige nemt at få fat i. Jeg har også fået skrevet en pressemeddelelse om, at museet mangler frivillige til at vaske flaske- og emballagesamlingen. Der er et stort stykke i Sjællandske idag, så jeg håber, at det giver pote. Indtil videre har kun tre ringet, men forhåbentlig kommer der flere i næste uge! Det vil være dejligt endelig at komme igang. Den ene af de, der ringede, ville gerne registrere flaskerne – og det er også meget velkomment, så det sagde jeg ja tak til! De første starter i næste uge.

I det hele taget har Sjællandske virkelig haft meget i avisen i denne uge om det kommende Holmegaard museum. Jeg har været lidt i tvivl om, hvor meget af det vi arbejder med der er tys-tys hemmeligt. Men, da alt er afsløret i avisen, så er der nok ikke noget, der er hemmeligt.

Jeg får ofte spørgsmål tilsendt om glas. Især identifikation af glas. De fleste kommer via Rosendahl/Holmegaard. Jeg samler sammen og tager nogle timer indimellem, hvor jeg svarer på de mange spørgsmål. Nogle er lige til. Andre gange må jeg have hjælp fra Verner. Idag har jeg brugt lidt tid på at få ryddet ud i nogen af alle de mails, der er kommet i løbet af de sidste par uger. Og, bedst som jeg synes at være nået til til bunds i bunken, ja så tikker der nye ind. Jeg keder mig i hvert fald aldrig.

Jeg synes, at der er så mange smukke glas i samlingen, og det er altid svært at vælge et glas ud til bloggen, men det er nu lidt sjovt at vise noget af det, vi har i samlingen, frem. Denne flotte rubinrøde Carnaby vase (x17232) er designet af Per Lütken i 1968, men ikke katalogført i denne farve.

02204x00017232

God weekend

Susanne