Nyt fra Glasmagasinet maj 2016

Tænk sig, dette er blogindlæg nr. 200. Sikke tiden går, og sikke mange nyheder I har fået gennem tiden. Det er ikke blevet til mange her i 2016, men nu skal i alligevel have seneste nyt.

Registreringen går sin vante gang. Ikke så stærkt, men det bliver alligevel til noget. Vi er nu oppe på 27.932 registrerede glas i samlingen. Der er nu ca. 30 kasser til rest af prøvesamlingen, som vi fik af Rosendahl. Jeg glæder mig meget til at pakke de sidste glas ud og ringe til flyttemanden og sige, at nu kan han godt hente alle sine tomme paller og flyttekasser (de hober sig op alle vegne efterhånden).

Jeg selv har ikke haft megen tid til at være på glasmagasinet de sidste par uger. D. 1. maj åbnede vi ny udstilling og Birgitte Gøye og Herluf Trolles bogsamling, og den har jeg en stor andel i. Og den må I altså tage og se, hvis I har tid og lyst – den er helt unik og meget spændende med Birgitte Gøye og Herluf Trolles egne håndskrevne bemærkninger, våbenskjole og lignende samt flotte 1500-tals bind. Samlingen er normalt ikke offentlig tilgængelig, så det er formentlig en ‘once in a life-time’ oplevelse. I samme ombæring skulle jeg færdiggøre en bog om parrets bogsamling, så det har også taget meget af min tid. Den er lige sendt til trykkeriet, så nu er jeg ved at være klar igen. Ind imellem har jeg fået tid til andet som har med glassamlingen at gøre.

Jeg har blandt andet skulle sørge for et udlån af glas til Gustavsberg Porslingsmuseum, der her sidst i maj måned åbner særudstilling om den svenske designer Stig Lindberg. Han ville være fyldt 100 år i år, og i den anledning har museet en stor udstilling bl.a. med lån af glas fra Holmegaard Glasværks Prøvesamling. Vi har i alt 8 glas (indtil videre i hvert fald), og de bliver alle sendt afsted til Stockholm i denne uge. Her er et foto af den ene unika vende-vase (x19175).

næm2204x19175

 

I næste uge får vi besøg fra det belgiske Glazenhuis, der formentlig også skal låne glas til en stor udstilling. Jeg glæder mig til at vise rundt. Det er spændende med udlån fra samlingen og dejligt at andre vil bruge os.

Jeg har ikke fået den helt store respons på artiklen i Antik og Auktion, hvilket var forventeligt. Det er nogle  meget vanskelige glas, som vi forgæves at spurgt alle mulige meget glas-vidende personer om. Der var bl.a. en presset, ravgul sukkerskål. Den har jeg fået tre henvendelser på – de to af dem ville blot fortælle, at de også har sådan en bare i andre farver. En enkelt kunne dog fortælle, at hans far havde købt sådan en i Leipzig sammen med et lille fad og en flødekande. Den kan vi godt gå med til. Det lyder meget sandsynligt. Henvendelser med spørgsmål om glas er der som sædvanligt mange af, og de bliver også besvaret efter bedste beskub. Nogle af dem får jeg hjælp til, for det er jo ikke alt glasset, der er dansk!

Vores planer på Holmegaard om stort museum derude er ikke gået helt i stå, men vi mangler stadig endeligt svar fra Real Dania, om de vil støtte projektet. Vi krydser stadig fingre og arbejder videre med ansøgninger til andre fonde.

På Næstved Museumsforenings hjemmeside kan man stadig se hele glassamlingen, og databasen er efter lang tid igen blevet opdateret, så der er endnu flere glas at se på.

Det var alt for denne gang.

de bedste hilsener

Susanne

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: