Nyt fra Glasmagasinet februar 2016

Det er længe siden sidste nyhedsindlæg her på bloggen. Den ene dag om ugen suser bare afsted, og der er desværre ikke meget tid til at skrive blog også. Nogle af de frivillige har nu fået nøgler, så de selv kan sørge for at låse og og i, når jeg ikke er her. Det går rigtig fint og er en god løsning. De frivillige får på den måde holdt en ret fin kadence med ca. 100 registrerede glas om ugen. Jeg når en enkelt ind i mellem, men der er ikke megen tid til den slags mere. Der skal jo stadig sættes glas på plads, vedhæftes billeder, besvares henvendelser og lignende. Men, heldigvis så klarer de frivillige arbejdet meget godt. Efter alle de år kan de jo godt klare det meste selv. Det er rutinerede folk de fleste. Jeg får også hjælp til mange flere opgaver nu end tidligere. Vi har desuden hjælp af Jeanette, der er her i arbejdsprøvning indtil marts. Hun hjælper med at lime etiketter på glassene og sætte på plads. Det er en kæmpe hjælp selvom det kun er nogle timer om ugen.

I januar havde jeg besøg af Lars Lindberg, søn af den svenske designer Stig Lindberg, der var på gæstevisit på Holmegaard Glasværk i 1969/1970. Det blev ikke til egentlig produktion, men blot nogle unika. Stig Lindberg ville i år være blevet 100 år, og i den anledning skal der laves nogle jubilæumsudstillinger, hvortil vores Stig Lindberg glas måske skal bruges. Jeg venter stadigvæk at høre nærmere.

Vi har her i januar og februar manglet et par af de frivillige. Nogle har holdt ferie, andre er blevet syge. Vi er altid kede af det, når vi mangler nogle. Især dem, der bliver alvorligt syge. Heldigvis er der lys forude, og forhåbentlig bliver vi snart fuldtallige igen i løbet af foråret. Alle er gode til at hjælpe hinanden, så vi kan klare skærerne uden de vigtige medhjælpere.

D. 10.-11. marts skal vi jo holde seminar om glas her i Næstved, og vi er i fuld gang med forberedelserne. Der har været en del udfordringer med at få programmet på hjemmesiden, men nu skulle alle oplysninger gerne være kommet på. Du kan se programmet her: http://www.naestved-museum.dk/da/forskning/nordic-utilty-glass-conference/programme. Det er gratis at deltage, men man skal alligevel lige huske at tilmelde sig, så vi kan bestille nok frokost 🙂 Alle er velkomne. Man behøver ikke at være forsker eller ekspert i glas for at deltage. Mette og jeg er i fuld gang med at forberede fores egne indlæg, så det bruger jeg også en del af min tid på lige i øjeblikket.

I dag, torsdag, har vi haft besøg af en journalist fra Ugebladet i Næstved, der meget gerne ville lave en historie om vores arbejde med glassamlingen. Så det er jo dejligt, når vi kan komme lidt i avisen igen.

Ellers sker der såmænd ikke det helt store. Vi arbejder støt videre med registreringen, og formentlig runder vi glas nr. 27.000 i næste uge 🙂 Der er nu kun ca. 60 kasser tilbage af den oprindelige gave fra Rosendahl. Så vi bliver sikkert færdige med den første del i 2016 – og så mangler vi alle flaskerne….

 

Og her på fladerebet kan jeg tilføje, at vi stadig intet har hørt fra Real Dania, der var på besøg ude på glasværket i begyndelsen af januar. Vi venter spændt på den endelige afgørelse – vil de være med eller ej. Jeg skal nok skrive et indlæg, når jeg ved noget nyt.

De bedste hilsener

Susanne

 

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: