Nyt fra glasmagasinet uge 49

Så nåede vi december måned. Julen står for døren, og jeg er begyndt at rydde ud i de mange forespørgsler om glas, der vælter ind i indbakken. Det vil være rart at kunne gå på ferie med en tom indbakke. Status er lige nu, at jeg har besvaret 88 henvendelser indtil nu. Det er lidt færre end sidste år. Jeg tror, at de hos Rosendahl/Holmegaard har fundet andre til at hjælpe med at besvare spørgsmål, for der er kommet lidt færre af den vej, men der kommer også en hel del direkte til museet. Sidste år nåede jeg lige at runde 100 henvendelser om glas – og så er der naturligvis alle de andre henvendelser af museal og arkivalsk art, som også kommer hele tiden. Enkelte dage laver jeg ikke andet end at besvare spørgsmål.

Vi har faktisk ikke været helt så flittige i denne uge med registreringer. Vi holdt nemlig en alletiders og meget hyggelig julefrokost i mandags, så det blev kun til registrering om formiddagen, inden vi satte os til bords. Jeg kan konstatere, at der ikke er plads til at tage flere frivillige ind – for ellers kan vi ikke være her til julefrokosten! Vi var 30 i alt inklusiv Jens Olsen og undertegnede fra museet. Lige nu er der 32 frivillige på glasmagasinet, og det var et rekordstort fremmøde. Det er den eneste gang om året, hvor vi (næsten) er samlet alle sammen på én gang.

Torsdag skulle jeg have været på arkivet på Møn, så derfor var der lukket på glasmagasinet. Det blev dog ændret onsdag, da Diana Bach fra P1 Kultursøndag meldte, at hun meget gerne ville lave et interview med museet om glassamlingen om torsdagen. Så jeg fik en stille arbejdsdag på glasmagasinet kun afbrudt af en halv times besøg af Diana. Resultatet kan I høre på søndag formiddag. Det er kun et 5 minutters indslag i en historie om museer, der har modtaget meget store gaver – nemlig Grimmerhus/Clay og os. Jeg håber, at jeg ikke fik sagt alt for meget vrøvl. Det bliver spændende at høre, hvor langt indslaget får lov at blive. Hun var i hvert fald meget begejstret over at se glassamlingen.

Det har egentlig været svært at få pressen interesseret i glassamlingen, men jeg skal da lige love for, at vi bliver eksponeret for tiden. Inden for de sidste måneder har vi godt nok haft en del pressebesøg, først sammen med Rosendahl i oktober, så besøg af DR1 Skattejægerne og Antik og Auktion i november og så nu P1 i december. Det er bare rigtig godt! Forhåbentlig ser og lytter fondene også med, så vi kan få lov til at lave museum og registrere glassamlingen færdig 🙂

Jeg har også været en hel del i den lokale presse med arkiverne på det seneste, så museet får godt nok noget omtale for tiden.

Rækken af unika fortsættes med denne skulptur af Michael Bang fra 2000. Vi har ikke kunnet finde den i hans tegninger, men heldigvis er den signeret under bunden: HG 2000MB 3276B (NÆM2204x24323).

02204x00024323

God weekend

Susanne

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: