Nyt fra Glasmagasinet – 26.000 glas

Så har vi rundet 26.000 registrerede glas :-).  Jeg har ikke registreret glas i flere dage, så det kom faktisk helt bag på mig onsdag, at vi var nået så langt. Jeg var slet ikke forberedt med kage eller noget. Men, dejligt er det jo. Så er endnu en milepæl nået.

Mandag i denne uge havde vi da heller ikke nedbrud i databasen, så der blevet gået til den med indskrivning, og jeg selv fik vedhæftet en del fotos. Mette og jeg havde møde om formiddagen om det kommende glasseminar. Nu er vi snart klar med en invitation. Det har været svært at finde foredragsholdere, så det har taget lang tid at blive færdige. Vi fik også set på en vase fra en af kasserne, der er kommet retur fra udstilling. Peter Svarrer mangler vist at få en af sine vaser retur. I hvert fald er der en vase, som ikke hører til i samlingen. Den må Mette have med til ham.

Mandag var også en særlig spændende dag. Verner havde tippet mig om, at der var en Atlantis bowle/lågskål  til salg hos Lauritz.com, og vigtigst af alt, at sådan en, mener han, er der ikke i samlingen i forvejen. Museumsforeningen har en gavefond, som vi har mulighed for at få hjælp fra til køb af særlige genstande til museet. Så efter at have spurgt, om jeg måtte byde på bowlen – og fået ja – så skulle jeg oprettes som køber og for første prøve at byde på en ting på auktion. Tidligere var det Palle, som gjorde den slags for museet, så det var helt nyt for mig – og jeg har aldrig selv købt noget på auktion. Jeg sad hele mandag aften og stirrede på skærmen for at se, om missionen lykkedes – og det gjorde det. Der var ikke engang særlig stor rift om den (og det var faktisk ikke så nervepirrende, som det kunne have været), så vi fik den for under 1000 kr! Nu står den her og pynter på skrivebordet et par dage, indtil vi får den registreret.

Mandag skulle der også findes glas frem til i dag, torsdag, hvor vi har haft optagelser til en omgang af skattejægerne på DR1. Opgaven var at finde uidentificerede glas på hylderne i kælderen, som seerne og læserne af Antik Auktion skal hjælpe med at identificere for os. Så der har både være en fotograf fra DR1 og en fotograf fra Antik og Auktion. Jeg har skullet gå med rundt blandt reolerne sammen med Katrine Martensen-Larsen og finde glas og fortælle om samlingen. De fik også lejlighed til at interviewe Verner, der jo altid har en god historie i ærmet. Det har været en begivenhedsrig dag, og det har taget en del timer. Heldigvis blev vi færdige længe før planlagt, så det var jo dejligt, og jeg kan komme hjem lidt før. Jeg bryder mig slet ikke om at skulle på tv eller fotograferes i det hele taget, men det gik vist fint nok. Det hele skal nu klippes sammen og bliver sendt engang til foråret, og artiklen til Antik og Auktion varer det nok også noget, før vi ser, men vi må holde øje. Det bliver spændende.

Jeg har også været meget optaget af arkiverne i denne uge med kursus i Vejle og forberedelse af Arkivernes Dag, der afholdes på lørdag med åbent hus hos lokalarkiver overalt i landet – og også på arkiverne i Vordingborg og Stege. I næste uge skal jeg på arkivkursus igen, så det bliver nogle lange dage, og derfor holder jeg lukket på mandag og tager mig en fridag fra glasmagasinet.

Jeg vil fortsætte rækken af unika fra samlingen med dette askebæger med dyremotiver, der er designet af keramiker Britta Strömbeck, 1972. Det har været udstillet i forbindelse med udstillingen Design med Sjæl, 1974 (NÆM2204x4255)næm2204x4255

 

De bedste hilsener

Susanne

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: