Nyt fra Glasmagasinet uge 41

Ugen er jo ikke helt slut endnu, men det er den her på glasmagasinet. I morgen skal jeg til Stege på arkiv. Vi har dog været flittige med at registrere og har nu rundet glas. nr. 25.600, og der er helt ryddet på hylden af glas til fotos. John og Lis har nemlig været her hele to gange i denne uge og fotograferet. Så vi har rendt stærkt med at nummerere og sætte på plads.

Når vi kun er på glasmagasinet tre dage om ugen, så er sker der jo heller så ikke så meget, som jeg kan berette om. Alligevel er det som om, der faktisk sker noget ud over det sædvanlige ret jævnligt.

Tirsdag er blevet min arkivdag i Vordingborg, men Rosendahl havde meldt deres ankomst tirsdag formiddag i denne uge med en lille flok af  journalister og stylister, der skulle se Holmegaards Prøvesamling. De hørte lidt om samlingen og blev vist rundt på magasinet og fik også lov til at gå rundt i ‘Aladdins hule’ og opleve og snakke. De havde mange spørgsmål om glassene og samlingen, og det lykkedes vist at svare på det meste. Forhåbentlig går de nu hjem og skriver en masse godt om deres besøg og om Holmegaards Prøvesamling. I museets PR-afdeling er de meget glade for besøget. Det er ikke lykkedes museet selv at tiltrække de magasiner og aviser, der var her i tirsdags. Rosendahl har åbenbart et bedre netværk og meget mere at byde ind med over for journalisterne. Men, måske fik de nu øjnene op for, hvad Næstved Museum har at byde på – i hvert fald fik de alle den der fornemmelse af, at hold da op hvor er der meget glas, spændende. Hvorfor står det bare her i en kælder? De der glas kender jeg osv. osv. Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af det.

Jeg vil så gerne vise så meget som muligt her på bloggen af flotte, søde, sjove, grimme, mærkelige, kunstfærdige, smukke, gamle og nye glas fra samlingen – det er bare så svært at vælge. Der er så meget. En søgning i dataasen på ‘unika’ giver blandt andet denne her vase af Allan Scharff fra 2000 (x691). Det er vanskeligt at vurdere størrelsen, men det er en ret stor – hele 54 cm i højden. Der er noget ganske særligt ved Allan Scharffs glas, synes jeg  – de er så anderledes end de andre designeres glas. Man ser hurtigt, når man står med en af hans glas i hånden. Hans stil er bare en anden.

02204x00000961

Det var de få ord for denne gang.

Glasmagasinet er IKKE lukket i uge 42, så jeg vender tilbage i næste uge med mere nyt.

Susanne

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: