Glasværket tur retur og hjemmesiden er opdateret

I denne uge er der igen ikke blevet tilføjet så mange genstande i Regin, men jeg venter tålmodigt på, at de nye frivillige lærer systemet godt at kende, så de efterhånden kan klare indtastningerne alene. Jeg har et enormt efterslæb på foto-siden, så selvom databasen igen er blevet opdateret på hjemmesiden, så mangler der billeder på de sidste mindst 500 numre. Jeg har simpelthen ikke nået at få gjort noget ved det. Men, det kommer.

Næstvedbladet har været 14 dage om at bringe min efterlysning efter nye frivillige, så telefonen har igen været rødglødende. Desværre har jeg ikke plads til flere foreløbig, men hvor er det dejligt, at så mange er interesseret. Det er helt overvældende. Jeg får talt med mange søde mennesker fra hele Næstved-området.

Tesfu startede i tirsdags, så jeg har fået lidt aflastning med at skrive numre på alle genstande, sætte på plads og hjælpe med de praktiske ting. Snart bliver han også sat foran computeren og skal til at taste ind. Så kører det forhåbentlig derudaf igen. Jeg kan allerede mærke, at det giver mig mere ro på.

Onsdag tilbragte Tesfu og jeg en del timer med at køre til Fensmark på glasværket sammen med Hanne og Verner. Det er skønt med Hanne og Verner: Jeg kom hjem med lidt alligevel, selvom vi  egentlig bare skulle hente indholdet af et låst arkivskab, der viste sig at være en ren guldgrube fuld af tegninger. Det bliver bare super godt, når vi får dem i arkivskab igen og sat i rækkefølge. Der var både Per Lütken tegninger og Michael Bang tegninger og mange andre designeres tegninger. Skabet har været låst, og nøglen har manglet, så det har fået lov til at stå urørt indtil nu. bare gik vi rundt og samlede lidt smuler sammen  til museet. Ikke noget af den store værdi for ejeren af inventaret eller andre, men mere af værdi for museet. Det blev til lidt mere værktøj, lidt glas – mest halvfabrikata, nogle mapper med papskabeloner og lidt julepynt af glas, en optikform og et par kulforme. Vi har ingen kulforme i samlingen, men det er godt at have til at vise de forskellige typer af forme, de har brugt, så det var et stort ønske at få par stykker af dem. Et glasvær uden tændte ovne er godt nok koldt. Nej, hvor vi frøs til sidst. Tilbage i magasinet tøede vi dog op, inden vi fik sat de fyldte kasser i kælderen.

Det var spændende at gå rundt og finde ting, men også meget sørgmodigt. Tænk, alt der ikke vurderes at kunne sælges smides bare ud. Alt skal tilsyneladende væk derudefra. Det var ret trist at gå rundt, mens de pakkede til salg, og smed ud af vinduerne i containere til skrald. Men for glassamlere bliver der lidt at glæde sig til. Der er der da sikkert nogle gode sager til salg i Jylland om nogle måneder – også glas, der egentlig hører til i Prøvesamlingen, men som er kommet ind under konkursboet, både det gamle og nu det nye.

Holmegaard Glasværk er en saga blot – bygningerne er snart blot en tom skal. Trist. Men, museet har nu en flot samling af ting og glas fra glasværket, og det må vi glæde os over istedet. Her er noget af Anja Kjærs smukke glas, x9342:02204x00009342

Nu vil jeg snart pakke sammen og smutte i Boderne til julefrokost.

God weekend

Susanne

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: