Så er registreringen på hjemmesiden opdateret igen

Det er såmænd ikke fordi, der er sket så meget siden sidst. Vi har ikke fået produceret så mange nye registreringer. Vi har nemlig ikke været så mange i den sidste uges tid. Vi kan godt mærke, at Find mangler. Han fik altså virkelig lavet noget, når han var der. Og, så har jeg været til endnu et møde om den kommende fusion med museerne i Køge og Vordingborg. Der er godt nok mange møder,  og det kommer til at gå lidt ud over glasset. Heldigvis ser det ud til, at jeg snart kan få lidt hjælp på glasmagasinet igen. Jeg håber, at jeg kan finde en, der kan blive lige så godt som Charlotte og Sandra har været, selvom der er meget at leve op til 🙂

Registreringen på hjemmesiden er blevet opdateret igen, så nu er der flere registreringer og flere billeder at se på! Husk, at I må meget gerne sende rettelser til mig. Hold jer endelig ikke tilbage. Godt nok har jeg Verner til at læse registreringerne igennem, men han fanger ikke det hele. Jeg får også tilbagemeldinger fra Peter Harder – og han holder sig altså ikke tilbage! Jeg har måtte oprette en særlig mappe til ham i min indbakke, for ellers drunker al min anden post blandt hans mails. Peter har sendt mig omkring 150-200 mails den sidste tid. Det er noget, der tager tid at gennemgå, men jeg tager en bid ad gangen, og så går det. Peters mails kommer også også meget i klumper, så det varer forhåbentlig lidt inden han sender flere 🙂 Det kan være træls at rettet sidde med de mange rettelser, men vores registreringer bliver kun bedre af det. Jeg ægrer mig dog lidt over, at der er så mange fejl eller mangler. Vi har ikke alt tegnings- og katalogmateriale, og vi er mange forskellige, der taster ind, så der må jo komme fejl.

Sidste torsdag var vi næsten allesammen til omvisning i Boderne med Christer og Christel Holmegren. Det var meget interessant. Jeg har jo gået og se på deres ting inde på museet, mens Jens har taget fotos til kataloget, og jeg har set opstillingen i Boderne. Men, det er bare noget helt andet at få historierne bag alle de ting, de har designet. Det var i hvert fald to gode timer i deres selskab. Udstillingen er desværre taget ned, men kataloget kan købes så længe lager haves.

Tirsdage i november er der glas-foredrage i Boderne. På tirsdag kommer Lis Larsen og fortæller om sit liv og sine oplevelser på Holmegaard Glasværk. Det glæder jeg mig til at høre. De næste tirsdag kommer først Jan Koch og fortæller om de sjællandske glasværker og til slut kommer Verner og Søren Rasmussen og gentager deres foredrag om moderne dekoreret glas, som de har holdt i Holbæk for et par uger siden. Det bliver spændende at se, hvor mange der kommer.

Verner kom for nogen tid siden med denne sjove ting, som vi ikke har noget af i forvejen: En lampekuppel med sandblæsningsform. Den passer præcis til lampen, men på billedet sider den vist lidt skævt…

Næste uge står det helt stille på glasmagasinet. Jeg har aflyst hele ugen. Dels skal jeg på det årlige museums-seminar i Kolding torsdag og fredag, og ellers står den på fotos til en bog om Herluf Trolle og Birgitte Gøyes bibliotek, som jeg skal have gjort færdig her i november.

God weekend til alle.

Bedste hilsener

Susanne

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: