Så er ugen snart omme. Weekenden venter ret forude. Denne uge har budt på skibsplatter og årspokaler, så jeg næsten har fået nok. En lille rest platter venter til på mandag! Pyha, det er ensformigt, men hold da op, hvor kan man hurtigt få en masse numre igennem systemet! Det er nu også dejligt. Bagefter venter endnu en kasse dekorationskugler. Fotografen er bare så glad for mine mange ensformige glas
Jeg går lidt på jagt i kasserne ind imellem, når det hele bliver for kedeligt (læs: når vi ikke kan finde de fremkomne glas i katalogerne). Jeg har fundet en del kasser med glas fra Fyens Glasværk. Birgitte har fået æren af at finde glassene i studiesamlingskassetterne samt i katalogerne. Det er lige guf for hende
Så nu bliver der snart lidt nyt for vores fynske glasvenner – og andre, der holder af glas fra glasværket i Odense.
Nu er alle fotos fra december kommer i Regin. Nu har vi så et lille efterslæb for januar. Jens har alle fotos til behandling pt., men der er heldigvis ikke helt så mange som sidst, så det går jo nok. Der mangler endnu at blive taget fotos af en del gamle registreringer. Det er vist alle zinkklicheer, og de afventer fotos på Jens’ atalier. Men, vær tålmodig. Jeg presser på, så de skal nok komme med inden længe.
Vi har også fundet kasser med genstande fra studiesamlingen; diverse glas og flasker. Så næste gang registranten bliver opdateret, så vil der være mange nye (gamle…) forskellige genstande at se på. Vi har også haft et lille opsamlingsheat af uidentificerede genstande, så læser du om noget, der virker helt volapyk, så mail endelig til mig!
Vi har en aftale med Rosendahl om, at vi fremadrettet skal modtage eksemplarer af alle nye ting, der bliver produceret fra Holmegaard. Jeg har netop fået en aftale med Charlotte Fly Andersen om, at hun sender et udvalg af alt, hvad der er produceret siden 2008. Det bliver spændende – og nemt. Jeg har modtaget katalogerne, så endelig er der noget mere, der er lige til at gå til
Det er altid spændende at se, hvad næste uge bringer af glas…
God weekend
Susanne