Godt nytår til alle – så er vi i arbejdstøjet igen

Så er vi i arbejdstøjet igen. De seks paller, der kom lige før jul, er næsten pakket ud. Der er kun en stor flyttekasse med to buster fra Kastrup. Den ene er direktør Valdemar Hansen, mens den anden er vi lidt usikre på – måske stifteren af Kastrup Glasværk? Den sidste kasser indeholder hovedsageligt (beskidte) glasfliser – flest grønne. Sikkert beregnet til projektet i den danske kirke i Paris i 1950erne. Jeg har ikke set nærmere efter. Det er i hvert fald tunge sager! Resten er pakket ud og sat på plads. Det er fantastisk. Vi har allerede kunne gøre brug af de nye arkivalier, der er kommet, bl.a. i forbindelse med identificering af serviceglas.

Begyndelsen af året er præget af sygdom og ferie, men Sandra og undertegnede knokler på hver dag. Vi har nået ganske meget. Mandag lykkedes det os inkl. de frivillige at indtaste næsten 100 genstande og igen igår, tirsdag, fik vi indtastet rigtig mange genstande. Vi har passeret 5300 og 5400 på bare to dage. Det er ret godt gået. Vi har fået fat i nogle rimelige nemme ting. Desuden har jeg fundet hele tre kasser med dekorationskugler, der næsten alle sammen var forskellige. Det giver ret mange numre. Jeg er ikke helt færdig. Omtrent halvdelen er registreret. For afvekslingens skyld startede jeg igår på en kasse med diverse sennepsglas og olie-eddikeflakoner mm. Nogle af dem er nemme, andre er ikke. Der kommer også enkelte smålamper i kasserne, men ikke meget. Nogle af dem er helt håbløse at finde, så de står og venter lidt. For pludselig så er de der i katalogerne, eller man får en “lys” idé.

Torsdag morgen mødte vi op til vand i kælderen. Ikke meget, men vedvarende regn, måske fra en bestem vindretning(?), sender vand ind i soklen og videre ned i vores magasinkælder. Det er ikke store mængder, og vi har da gulvafløb osv., men det er vildt irriterende. Når vi er her kan vi tørre op, men efter arbejdstid, kan det bare rende frit ud på gulvet. Det bliver værre for hver gang, at det sker. I mandags var der en bygningskyndig fra kommunen ude og se på sagen, så vi forventer at revnerne i væg og loft bliver lappet inden så længe!?

Dagligt fylder vi indpakningspapir i sække, pakker flyttekasser og plastikkasser sammen og stiller væk. Hver gang vidner det om, at nu er vået endnu videre med projekt registrering af Holmegaard Glasværks prøvesamling. Dejligt, selvom der er visse ydre forhindringer indimellem :-)

/Susanne

 

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: